onsdag den 18. september 2013

Didaktik - hvad er det?


SMITTE-modellen

Almen didaktik er mange ting, og det kan være svært at give en eksakt benævnelse. Måske kan man sige, at didaktik er; undervisningskendskab- og kundskab? Det kan bl.a. bestå af hvilke mønstre og metoder der bruges i undervisningen.

Ude i undervisningen har vi hele tiden forskellige modeller i baghovedet. Dette kunne fx være SMITTE-modellen. Denne model prøver vi at koble sammen til en helhed og sammenhæng. Der skal være flow ml. alle spidserne i modellen og denne skulle gerne opretholdes.

Vi skal som lærere være bevidste om de tiltag vi laver og være klar over at dem vi fx vælger at bruge i en 7. klasse ikke nødvendigvis virker i en 8. klasse. Derfor skal der i den grad revideres/evalueres i ens model alt efter hvilke mål man havde tænkt sig. Fokus bliver derfor nødt til at ligge på de tegn vi møder ude i klasserummet, hvis vi skal gøre os forhåbninger om, at nå vores mål. Derfor: hvis det ene ikke virker, må der gås videre til det næste.
Vi skal hele tiden være istand til at stille spærgsmålet; "Hvad sigter vi mod via vores undervisningsform?"
Didaktik er også, hvordan vi som lærere vælger at se tingene. Hvordan er vores personlige måde at tænke på, vores egne ideer om hvad det gode liv er og ikke mindst hvordan vi gennem undervisningen vælger at formidle dette til vores elever?
Det er mange spørgsmål uden ét konkret svar. Derfor vil jeg mene, at vi som lærere står overfor et stort ansvar, når det kommer til at præge vores elever i den rigtige retning.
Hænger det sammen med den frase der hedder: "Ansvar for egen læring"?

Jeg mener at ansvaret i ligeså høj grad ligger på os lærere. Vi kan ikke uden videre forlange at eleverne tager ansvar for deres egen læring, uden at vi har givet dem nogle værktøjer eller pejlemærker at gå efter.
Det er os der står med hverdagen og de tiltag der skal tages for at eleverne skal lære og derfor bør det også være noget der i ligeså høj grad skal gennemsyres i hjemmet så eleverne får en rutine i hvilke ting der forventes af dem for at få en skolehverdag op at køre.
Dette kunne bl.a. fra lærerens side gøres ved en forventningsafstemning til et forældremøde, hvor punkter som; at eleverne er undervisningparate - dette kræver bl.a. at eleven er udhvilet, at madpakken er forholdsvis sund, så eleven får tilført den energi der er nødvendig for en skoledag, at tasken er pakket til de rigtige fag fx idræt, at lektierne er lavet, så der er aktiv deltagelse i undervisningen.
Når det så er sagt og gjort, kunne der begyndes at stille større krav så som ansvarlighed hos eleverne, for nu kender de kriterierne for hvad der forventes af dem.
Jeg siger ikke det skal være let og der vil helt sikkert også være dem der falder fra og har svært ved det, men jo mere vi som lærere prøver at presse lidt på, jo større chance er der også for at det vil lykkes.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar