onsdag den 11. september 2013

Ferskvandskrebsens indre..

Krebsens originale farve
Til fredag d. 6 september 2013 havde vi læst nogle tekster omhandlende forskellige dyrs skeletter, åndedræt, levesteder osv. Vi fik en forforståelse af hvor mange forskellige faktorer der spiller ind alt efter hvilket dyr der er tale om.

Vi blev inddelt i grupper og fik til opgave at kigge nærmere på hver vores dyr. (muslinger, krebs, fisk, kyllinger, melorme).

Vores gruppe skulle dissekere en død ferskvandskrebs og til dette forsøg skulle bruges; stereolup, petriskål, skalpel, en bakke m. lidt vand, en planche med krebsens indre organer og en krebs.
Krebsens røde farve efter kogning

Jeg påtog mig opgaven at få ret klamme og lugtende fingre, i det jeg gik igang med at dissekere krebsen uden handsker - mine fingre er først lige holdt op med at lugte idag...
Jeg erfarede ret hurtigt, hvor svært det var at få hul på krebsen og vi blev i gruppen bevidste om at krebsens hårde skal også fungere som dets ydre skelet, hvilket gør det svært for andre dyr at spise den.

Vi observerede også, krebsens røde skelet - dens oprindelige farve er ellers sort/brun. Her kunne vi slå fast, at der sker en kemisk reaktion, når den kommer i kogt vand. Dette nåede vi ikke at undersøge helt i bund, så måske jeg vender tilbage med den korrekte grund senere.

Tilbage til krebsens ydre skelet.
Jeg var alt for ivrig, da jeg skulle åbne krebsen og pga. modstanden fik jeg skåret helt igennem og ødelagt dens organer. Indeni var blot en gullig masse hvilket sagde os, at vi måske havde fået ramt mavesækken.
Vi brugte planchen som vejleder, og prøvede at finde ud af, hvor dens gæller sad.
Disse var lokaliseret under hvert lille ben, og lignede næsten en lille let fjer, når den kom i baljen med vand.
Vi forstørrede det op i stereoluppen, for bedre at kunne se detaljerne.

Planchen vi brugte
Efter 1. krebseforsøg gav vi os i kast med nr. 2.
Vi var nu blevet mere bevidste, og jeg var mere forsigtig. Vi fik også kigget ordentligt på planchen og fandt ud af, at vi havde set forkert. Det var ikke bagsiden af krebsen der var afbilledet, men forsiden - dette ville jo gøre tingene en smule nemmere ;).

Krebsens gæller gennen stereoluppen
I andet forsøg, blev resultatet meget bedre og jeg fik fjernet hele den ene side af krebsens skal, uden at ødelægge kødet. Derefter kunne jeg uden problemer åbne krebsen og se detaljerne meget bedre.
Vi fik også et godt billede af krebsens stærke halemuskel samt rognen den havde været igang med at producere.


Ideer til undervisningsforløb:

Observation og "hands on"
- Vi vil have eleverne til selv at undersøge krebsen med deres bare næver og dertil stille spørgsmålet - "Hvor sidder krebsens skelet?" De vil derpå kigge på krebsen og på et tidspunkt finde ud af at den ikke har et skelet som dem selv, men derimod et ydre skelet. --> at skallen er dens skelet.
Derefter kunne de drage paralleller ml. deres eget og krebsens skelet.

Undersøgelse med stereolup
Vi er sikre på, at eleverne vil få mest ud af selv at dissekere krebsen. Her kunne de, ligesom vi gjorde prøve at lokalisere gællerne og undersøge dem nærmere under et stereolup. De får også planchen til hjælp.

Lokaliser krebsens muskler
Hvor på kroppen sidder krebsens muskler? Hvad bruger den musklerne til?

Krebsens stærke halemuskel






Ingen kommentarer:

Send en kommentar