Praktikjournal - efterbehandling er altafgørende..

Praktikjournal 8.c Michael og Katrine

Vi har valgt kun at blogge om vores ene biologiklasse, da vi her havde fokus på området Skoven, hvor modul 1 - levende organismer og økologiske sammenhænge var en del af forløbet. 

Uge 44

Vi var i skoven og se på træer og indsamle blade. Vi havde som flittige studerende på forhånd været i skoven for at samle blade fra de forskellige træer for at hvor mange træarter der befandt sig i skoven som vi i forvejen havde læst var blandet løvskov. Det var lidt en udfordring at klassificere alle bladene, og udover det skulle vi også kunne klassificere de forskellige træer når vi skulle have eleverne med ud. Fra denne dag af, var vi klar over at det krævede en stor forberedelse af viden for at være fagligt kompetente.

Uge 45

Eleverne lavede forsøg for at se osmose/kapillæreffekten, det foregik med glasrør. Vi snakkede om vedkar og sikar. Det gjorde vi bl.a. ved at at vi medbragte overskåret bøgetræ for at se på karrene, desuden så vi Youtube videoer og snakkede om fotosyntesen.

Uge 46

Efter at have gennemgået skovens vandtransport system begyndte vi med nedbrydningsprocesserne i skoven. Det gjorde vi ved at rende i skoven og hente jord/blade prøver samt de jord der befandt sig jordoverfladen, altså prøver fra forskelige steder i skoven, nogle ved løvtræer og nogle ved nåletræer. Vi lærte at vi var lidt for ustruktureret med rammer og tid, vi var fx ikke specifikke nok med hvor eleverne skulle tage prøver fra forskellige steder, og tiden blev til sidst meget presset.  Vi startede et forsøg med bænkebidere i glas sammen med vådt toiletpapir og blade der så småt var gået i forrådnelse.

Uge 47

Vi fortsatte med at gennemgå nedbryderkæden ved blandt andet at se på vores biotop med bænkebidere, heldigvis var der allerede bakterier på nogle af bladene som var helt sorte, desuden var der ”huller” i bladene efter bænkebidernes mekaniske nedbrydning. Vi viste det gennem det i plenum ved hjælp af et kamera på smartboarded. Vi udleverede kopiark med oversigt over mekaniske og kemiske nedbrydere og snakkede om forskellen. Igen havde vi lidt problemer med tiden, men vi var godt forberedte rent fagligt. Eleverne fik en skriftlig opgave for som de skulle aflevere næste gang der omhandlede fotosyntesens processer, ph-værdiens betydning, en forklaring på mekaniske og kemiske nedbrydere samt anemonens funktion. Denne er givet for at eleverne kan have en god forforståelse inden de næste lektioner så vi kan få en god afsluttende faglig diskussion, desuden skal vi snakke om stofkredsløb næste gang og ved at de selv skal skrive om fotosyntesen og respiration er de forhåbentligt 

lidt inde i kredsløbstanken.

Uge 48

Vi havde i dag planlagt en afsluttende reflektering over skoven som økologisk system(1 lektion), det gjorde vi ved at se youtube videoer om kulstofkredskøbet og ved en masse taleundervisning, altså med flotte tegnede illustrationer og snak i plenum. Eleverne var rimelig godt forberedte fordi de havde skrevet den skriftlige opgave. I den sidste lektion havde vi medbragt en pose NPK gødning, eleverne skulle selv google for at finde information om hvad NPK stod for og hvordan hvert stof havde hver sin funktion for at planter kunne vokse. 

Det gode ved praktikperioden er, at det netop er her vi har mulighed for at blive klogere på vores egne refleksioner angående undervisningsplaner samt materialer osv. Jeg blev bevidst om, hvor vigtig paratviden i biologifaget er, så der kan drages paralleller ud til den store verden, så man derved kan anskue emnet fra flere forskellige vinkler. Derudover er tidsplanen også vigtig! Undervisningen skal skræddersys, så der hverken er "huller" i lektionerne eller at lektionen afsluttes på en ustruktureret måde, så der er "hængepartier", dette havde vi rigtig svært ved. Vi ville have så meget igennem i undervisningen, at vi glemte at lektionerne kun var på 2x 45 min. dette gjorde så også, at vi tit fik "jappet" igennem stoffet og ikke rigtig havde en ordentlig opsamling på lektier og afleveringer. En anden ting jeg også skal blive bedre til, er planlægning. Når eleverne bl.a. skal på små udflugter i forbindelse med relevant undervisning, er det også her vigtigt at rammerne for dette er fastlagte, så eleverne ikke er i tvivl om hvad og hvordan det skal foregå. 

Jeg har uden tvivl fået rigeligt med viden og tanker med mig tilbage og det er disse oplevelser jeg vil tænke tilbage på, når jeg en dag kommer til at stå i lignende situationer - og så ved jeg forhåbentlig hvordan jeg skal agere. (eller også kommer det hen ad vejen - man skal jo starte et sted ;)  )

Didaktik - hvad er det?

SMITTE-modellen

Almen didaktik er mange ting, og det kan være svært at give en eksakt benævnelse. Måske kan man sige, at didaktik er; undervisningskendskab- og kundskab? Det kan bl.a. bestå af hvilke mønstre og metoder der bruges i undervisningen.

Ude i undervisningen har vi hele tiden forskellige modeller i baghovedet. Dette kunne fx være SMITTE-modellen. Denne model prøver vi at koble sammen til en helhed og sammenhæng. Der skal være flow ml. alle spidserne i modellen og denne skulle gerne opretholdes.

Vi skal som lærere være bevidste om de tiltag vi laver og være klar over at dem vi fx vælger at bruge i en 7. klasse ikke nødvendigvis virker i en 8. klasse. Derfor skal der i den grad revideres/evalueres i ens model alt efter hvilke mål man havde tænkt sig. Fokus bliver derfor nødt til at ligge på de tegn vi møder ude i klasserummet, hvis vi skal gøre os forhåbninger om, at nå vores mål. Derfor: hvis det ene ikke virker, må der gås videre til det næste.
Vi skal hele tiden være istand til at stille spærgsmålet; "Hvad sigter vi mod via vores undervisningsform?"
Didaktik er også, hvordan vi som lærere vælger at se tingene. Hvordan er vores personlige måde at tænke på, vores egne ideer om hvad det gode liv er og ikke mindst hvordan vi gennem undervisningen vælger at formidle dette til vores elever?
Det er mange spørgsmål uden ét konkret svar. Derfor vil jeg mene, at vi som lærere står overfor et stort ansvar, når det kommer til at præge vores elever i den rigtige retning.
Hænger det sammen med den frase der hedder: "Ansvar for egen læring"?

Jeg mener at ansvaret i ligeså høj grad ligger på os lærere. Vi kan ikke uden videre forlange at eleverne tager ansvar for deres egen læring, uden at vi har givet dem nogle værktøjer eller pejlemærker at gå efter.
Det er os der står med hverdagen og de tiltag der skal tages for at eleverne skal lære og derfor bør det også være noget der i ligeså høj grad skal gennemsyres i hjemmet så eleverne får en rutine i hvilke ting der forventes af dem for at få en skolehverdag op at køre.
Dette kunne bl.a. fra lærerens side gøres ved en forventningsafstemning til et forældremøde, hvor punkter som; at eleverne er undervisningparate - dette kræver bl.a. at eleven er udhvilet, at madpakken er forholdsvis sund, så eleven får tilført den energi der er nødvendig for en skoledag, at tasken er pakket til de rigtige fag fx idræt, at lektierne er lavet, så der er aktiv deltagelse i undervisningen.
Når det så er sagt og gjort, kunne der begyndes at stille større krav så som ansvarlighed hos eleverne, for nu kender de kriterierne for hvad der forventes af dem.
Jeg siger ikke det skal være let og der vil helt sikkert også være dem der falder fra og har svært ved det, men jo mere vi som lærere prøver at presse lidt på, jo større chance er der også for at det vil lykkes.

Formelle og uformelle læringsmiljøer - svært at adskille!

Når der tales om formelle læringsmiljøer, er der som regel fokus på Fælles, trin- og slutmål. Det er nøjagtig det Hyllested opstiller i sin tekst "Formelle og uformelle læringsmiljøer". Læreren har med sin undervisning indtænkt de forskellige mål og udfra sine tiltag gjort sig et klart billede af, hvad og hvordan eleverne skal lære.
Uformelle læringsmiljøer er så det modsatte. Dvs. der hvor læring sker uden opfordring - om man vil.

Hyllested bruger den didaktiske trekant til at analysere en "normal" undervisningsform:

• Eleven er ikke frivillig, han eller hun har pligt til at være der
• Læreren er ansat til at undervise 
• Stoffet, de beskæftiger sig med, skal ligge inden for Fælles Mål

Her er der fastlagt en retningslinje for, hvordan undervisningen skal udfolde sig og på hvilke præmisser. 

For at bryde denne trekantsmodel kunne læreren fx bruge vekslende metoder til at formidle stoffet, dvs. at ændre/skifte de fysiske rammer ud med andre - uformelle læringsmiljøer.

Men findes uformelle læringsmiljøer overhovedet?

En ting jeg bed mærke i da jeg skulle løse denne opgave: Finde (fx på nettet) gode uformelle naturfaglige naturskoler, museer og lignende oplevelsessteder, var at der faktisk er langt mellem de uformelle læringsmiljøer. Jeg var bl.a. inde på Natur - og miljøskolen i Køge her er der fokus på trin- og slutmål (formel), Dansk jagt - og naturskole som også er målrettet efter klassetrin (formel), Guldborgsund zoo der har tilrettelagte aktiviteter der er tilpasset 0-6 klasse (formel), Krokodille zoo hvor der er mulighed for at få planlagt undervisning alt efter interesse og igangværende emner (tildels formel) og Sagnlandet Lejre der har fokus på Fælles Mål (formel). 

På bagrund af min undersøgelser kan jeg kun give Hyllested ret, når hun siger: "En mere uformel ramme findes ikke nødvendigvis, fordi den skal bruges til at undervise i." (Hyllested). Derfor er ordet eksterne læringsmiljøer, som hun vælger at bruge meget mere rammende. 

Dog skal det tilføjes, at der i de eksterne læringsmiljøer sagtens kan forekomme uformel læring. Dette sker når eleverne undres og stiller spørgsmål dertil. Dialogen efter besøget er altafgørende, når det kommer til om eleverne har lært noget deraf. 

Ferskvandskrebsens indre..

Krebsens originale farve

Til fredag d. 6 september 2013 havde vi læst nogle tekster omhandlende forskellige dyrs skeletter, åndedræt, levesteder osv. Vi fik en forforståelse af hvor mange forskellige faktorer der spiller ind alt efter hvilket dyr der er tale om.

Vi blev inddelt i grupper og fik til opgave at kigge nærmere på hver vores dyr. (muslinger, krebs, fisk, kyllinger, melorme).

Vores gruppe skulle dissekere en død ferskvandskrebs og til dette forsøg skulle bruges; stereolup, petriskål, skalpel, en bakke m. lidt vand, en planche med krebsens indre organer og en krebs.

Krebsens røde farve efter kogning

Jeg påtog mig opgaven at få ret klamme og lugtende fingre, i det jeg gik igang med at dissekere krebsen uden handsker - mine fingre er først lige holdt op med at lugte idag...
Jeg erfarede ret hurtigt, hvor svært det var at få hul på krebsen og vi blev i gruppen bevidste om at krebsens hårde skal også fungere som dets ydre skelet, hvilket gør det svært for andre dyr at spise den.

Vi observerede også, krebsens røde skelet - dens oprindelige farve er ellers sort/brun. Her kunne vi slå fast, at der sker en kemisk reaktion, når den kommer i kogt vand. Dette nåede vi ikke at undersøge helt i bund, så måske jeg vender tilbage med den korrekte grund senere.

Tilbage til krebsens ydre skelet.
Jeg var alt for ivrig, da jeg skulle åbne krebsen og pga. modstanden fik jeg skåret helt igennem og ødelagt dens organer. Indeni var blot en gullig masse hvilket sagde os, at vi måske havde fået ramt mavesækken.
Vi brugte planchen som vejleder, og prøvede at finde ud af, hvor dens gæller sad.
Disse var lokaliseret under hvert lille ben, og lignede næsten en lille let fjer, når den kom i baljen med vand.
Vi forstørrede det op i stereoluppen, for bedre at kunne se detaljerne.

Planchen vi brugte

Efter 1. krebseforsøg gav vi os i kast med nr. 2.
Vi var nu blevet mere bevidste, og jeg var mere forsigtig. Vi fik også kigget ordentligt på planchen og fandt ud af, at vi havde set forkert. Det var ikke bagsiden af krebsen der var afbilledet, men forsiden - dette ville jo gøre tingene en smule nemmere ;).

Krebsens gæller gennen stereoluppen

I andet forsøg, blev resultatet meget bedre og jeg fik fjernet hele den ene side af krebsens skal, uden at ødelægge kødet. Derefter kunne jeg uden problemer åbne krebsen og se detaljerne meget bedre.
Vi fik også et godt billede af krebsens stærke halemuskel samt rognen den havde været igang med at producere.


Ideer til undervisningsforløb:

Observation og "hands on"
- Vi vil have eleverne til selv at undersøge krebsen med deres bare næver og dertil stille spørgsmålet - "Hvor sidder krebsens skelet?" De vil derpå kigge på krebsen og på et tidspunkt finde ud af at den ikke har et skelet som dem selv, men derimod et ydre skelet. --> at skallen er dens skelet.
Derefter kunne de drage paralleller ml. deres eget og krebsens skelet.

Undersøgelse med stereolup
Vi er sikre på, at eleverne vil få mest ud af selv at dissekere krebsen. Her kunne de, ligesom vi gjorde prøve at lokalisere gællerne og undersøge dem nærmere under et stereolup. De får også planchen til hjælp.

Lokaliser krebsens muskler
Hvor på kroppen sidder krebsens muskler? Hvad bruger den musklerne til?

Krebsens stærke halemuskel

Insektbestøvning - et interessant begreb...

Det slutter tilsyneladende ALDRIG med det her bloghalløj, så jeg må jo bide i det sure æble og så bare komme igang!

Det er altid godt at få sat tænketanken igang, hvilket bedst gøres med interessante spørgsmål. Suprise!
- Så hvad er insektbestøvning - eller bestøvning i det hele taget?

Jeg og min makker fik til opgave at reflektere/diskutere over begrebet OG for det ikke skal være løgn - at skitsere/tegne?! Come on, mine evner er i hvert fald ikke til den del :)...

Nå,.. opgaven bestod af disse spørgsmål:

Spørgsmål 1: Skriv hvad der falder jer ind mht. ordet/begrebet. Husk at lave skitser/tegninger:
- Her talte vi bl.a. om bier og deres bestøvning af blomster og hvordan blomsterne tiltrækker bierne vha. deres duft og farver. Dette blev understøttet med en utrolig flot illustration af undertegnede ;D!
Derudover talte vi om vindbestøvning via pollen fra træer.

Spørgsmål 2: Undersøg fx på nettet i bøger hvad begrebet omhandler. Nu skal I bruge og forklare fagudtryk/begreber:
- Vi fandt frem til at insektbestøvning er mere effektivt end vindbestøvning, da chancen for befrugtning der er større. Vindbestøvning er mere tilfældig.
Vi kiggede også lidt på frøbestøvning, som vi mennesker er med til at styre ved at plante fx sideskud eller stiklinger.

Spørgsmål 3: Hvordan vil I huske begrebet og evt. ideer til undervisning i 7.klasse
- Vi talte om, at sætte en tænketank igang hos eleverne. fx hvordan bliver honning lavet og hvad er det for en proces der er tale om?
Eleverne kunne også få til opgave at observere biernes proces om sommeren og dertil tage notater og understøtte ved illustrationer, hvis det hjælper dem.

Vi kom frem til, at et nøgleord til bestøvning derfor må være:
Transport af pollen!

Og lad mig bare afslutte med dette - Jeg har VIRKELIG haft lang sommerferie! ;)...